lørdag den 6. december 2014

Polenta, lammeculotte og tomatsalat


Polenta:

125 g polentamel
½ liter god kyllingefond (plus evt. mere kogende vand parat)
25 gr. smør
15 ml. olivenolie
25 gr. parmasan
Peber, evt. lille drys af paprika


Sådan gør du:

Kog fonden/vandet op, tilsæt evt. lidt salt. Hvis du i stedet bruger grøntsagsfond- vent med mere salt.
Hæld majsgrynene langsomt i den kogende fond og kog den i 35-45 min. Under jævnlig omrøring/piskning. Jævn varme.
Tilsæt evt. mere væske/vand undervejs. Den må ikke brænde på.

Når den er kogt færdig,( lidt tyndere konsistens af en kartoffelmos) smages den til med en god klat smør, lidt god olivenolie og en pæn håndfuld parmasan.
 
 
 
 

Den kan stå og hvile mens lammeculotten er i ovn- inden smør, parmasan og olivenolie tilsættes og lige koge op.

Lammeculotten, gives en smule olivenolie og nogle hvidløgsfed lægges ved. Skal have omkring 15 til 20 min. På 200 grader- men brug et stegetermometer. Den skal hvile mindst 10 min. inden udskæring.

 

 
 
 
Tomatsalat:

Herligt med små blommetomater, skåret i tern, med balsamico og olivenolie og feta i tern.

Ved servering drysses lige lidt parmasan og lidt paprika over polentaen.

 

Mandelbar


Ingredienser:

200 g mandler
150 g sukker
½ del vand.
½ spsk. eddike (frugteddike- jeg brugte hyldeblomst eddike)
Korn fra en stang vanilje
Et meget lille drys salt
En lille bradepande beklædt med bagepapir
De 200 g mandler ristes let på panden, med et meget lille drys salt, til man ser de tager lidt farve/ popper lidt
De hældes over på bradepanden med bagepapir.

Sukkermassen:
Sukker og vanilje blandes sammen- (man tager en lille portion sukker fra, som man blander sammen med skrabet fra vaniljen på et skærebræt med den flade side på kniven)
Vand og sukker/vanilje og eddike kommes på panden under god varme- men der skrues ned

Nu bobler det hele lystigt- men lad dig ikke snyde- du skal røre hele tiden og holde øje med bunden. Tålmodighed- det skal gå langsomt og endelig ikke for høj varme.

 Når farven i bunden er let gylden er det færdigt- det snyder hvis man kun ser på de lyse bobler i overfladen. Faktisk lidt som når man laver bolsjer. Bortset fra at der må det ikke blive gyldent J herfra skal man være meget forsigtig- sekunder før det branker. 

 

Tag panden af blusset for en sikkerheds skyld og:

Hæld mandlerne tilbage i massen. Sørg for at alle dækkes-det hældes over i bradepanden. Det samles så det bliver en ensartet firkant/rektangel. Efter ca. 2 min. bruges bagepapiret til at løfte massen sammen, til at det er nogenlunde ens i højden. Når det føles samlet, vendes det over på et nyt stykke bagepapir.

Tryk lidt ovenpå bagepapiret. Flyt hele tiden bradepanden hen til et køligere sted, så kan man forme pladen, mens den afkøler. Vend det et par gange når det er til at røre ved.

Når den er afkølet men stadig lidt lun, kan den skæres i stykker J hvis man vil have lige stykker, skal den altså være meget lun ellers flækker den i brud

torsdag den 13. november 2014

Altid populær

Kartoffelsuppe er en populær ret, især når man er lidt forkølet eller har været til tandlægen med større indgreb.
Min datters veninde, skulle lige bruge opskriften lidt hurtigt, efter et tandlægebesøg, så gode råd var dyre. Den blev overgivet sådan :

 
Et billede med rettelser fra erfaringer i flere år, broccoli kan undværes hvis det skulle være :)
 

søndag den 9. november 2014

Noget helt andet ....

Maskemarkører- en lille hygge beskæftigelse. Men min veninde Pia fra Mosens Uldtot, ville gerne have nogle til butikken, så jeg lavede lidt flere:


mine første
 
der blev produceret til Uldtotten
lidt små



julefarver

søndag den 28. september 2014

Arancini di riso


7 stk i størrelse med en tennisbold.
Det skal du bruge
 
Risotto:
300 gram risottoris
¾ liter kogende vand- eller hvad der passer, tilsættes lidt efter lidt.
1 knsp safran
3 æg
35 gram smør
60 gram revet parmasan
 



 
Fyld:
1 hakket løg
1 stort fed hvidløg
150 g fint hakket lufttørret skinke

1½ dl. hvidvin

1½ spsk. tomatpure
Olivenolie

60 gram pecorino eller povolone hakket i tern

Yderligere fyld:
100 gram skinke i tern
100 gram ærter, optøet.

 


Derudover
Rasp til at rulle arancini i .
Samt olie til friturestegning.
Sådan gør du:

Risottoen, laves som sædvanlig, bortset fra at den skal være lidt mere klæg og der tilsættes kogende vand i stedet for vin/boullion. Undervejs tilsættes safran rørt op i lidt vand. Desuden tag lidt store løgringe med under kogningen, som kan sorteres fra igen.
Køles lidt af.
Smør, parmasan og æg røres i.
Rør godt sammen.

Bred risottoen ud på en stor tallerken eller lille bradepande.

Lav fyldet klar:

1.del af fyld

Olivenolie på en pande
Tilsæt de hakkede løg, og hakket hvidløg

Tilsæt lufttørret skinke, steg lidt videre.

Tilsæt tomatpure og vin
Lad det simre til vinen er forsvundet.

Smag til med salt og peber(behøver som regel ikke salt)
Hæld dette fyld i en skål for sig.

2. del af fyld

Skær osten i tern, således at pecorino og mozarella er hver for sig
Skær den kogte skinke i tern.

Samt de optøede ærter i en skål for sig.


Processen herfra er:

En skål med vand til at gøre hænderne fugtige undervejs er en god ide.

Et fad fyldt med rasp.

Nu tages en portion risotto, som formes som en halvkugle i den ene hånd,(tænk på en ½ tennisbold) der laves en fordybning i midten –læg først del 1. fyld i, svarende til en stor teskefuld, dernæst tilføj ost i tern, ærter og kogt skinke i tern.

Tag en portion mere af riottoen, i hånden og læg som låg.( og dette kan jeg af gode grunde ikke lave et billede af )

Nu samles kuglen ligesom man samler en snebold.

Den rulles i rasp samles igen- rulles og samles igen.

Der kan ca. laves 7 i alt i denne portion

Nu er arancini di riso klar til stegning


 Opvarm olie i en gryde, hvor der ca. kan være 2 til 3 ad gangen.

Rul dem rundt med en hulske, til de får en pæn farve- og læg dem på et fedtsugende underlag (avis i bunden af en lille bradepande, med køkkenrulle henover)
Der er rigeligt fyld, så det må komme an på hvor meget man kan fylde i, men resterne af fyldet kan altid bruge til en god pasta.


De skal bare spises som de er, svarende til en "hotdog", men god tomatsalat ved siden af er nu ikke dårligt.

 

fredag den 26. september 2014

Hjemmelavede tortillas

I dag blev det til hjemmelavede tortillas, til min fisk i tempuradej.

Det skal du bruge til 8 stk.:

25 g gær
2½ dl. vand
½ tsk salt
6 dl. hvedemel

Stilles til hævning ca. ½ time. En grill pande varmes op. ( kan også laves på udendørs grill)



Dette er en ½ portion, deles i 4, som rulles ud
 
 
 Steges på panden, luften trykkes ud undervejs
 


 
 


 Holdes lune til de skal spises.
 
Her er så fisken i tempuradej, med de hjemmelavede tortillas
 

søndag den 14. september 2014

Pasta í grønt

Den nemmeste pastaret, man kan lave. Men det smager jo dejligt


Det skal du bruge:

Fettucine (tørret pasta)
Tomater, broccoli, lidt rødløg hakket, et fed hvidløg hakket, lidt parmaskinke i strimler, tørrede svampe opblødt.
( man kan jo bare bruge de grøntsager man har)

 Basilikum, salt og peber og til sidst revet parmasan

olivenolie
Start med parmaskinke, med lidt olivenolie og tilsæt lidt efter resten af de grønne. Lad det riste til det er blevet mørt.
Kog pastaen efter anvisning på pakken du køber. Gem lidt af kogevandet.
 
 
 
Vend pasta i blandingen på panden tilsæt lidt af kogevandet, varm igennem og server med basilikum og reven parmasan.